Vedtægt for Det Falsterske Digelag af 22. maj 2017

§1

Lagets navn er Det Falsterske Digelag.

Laget er oprettet i henhold til lov om digearbejder på Lolland og Falster, lov nr. 69 af 23/5 1873 med senere ændringer. Lov om kystbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 267 af 11/3 2009 er gældende for Det Falsterske Dige.

Det Falsterske Digelag omfatter alle ejendomme, som efter § 2 i Lov om Digearbejder på Lolland og Falster, lov nr. 69 af 23. maj 1873, med senere ændringer, er forpligtet til at deltage i udgifterne ved anlægget og vedligeholdelsen, samt de ejendomme, som efter Landvæsenskommissionskendelse af 1. juni 1977 er blevet digebidragspligtige.

Det Falsterske Digelag har hjemsted i Guldborgsund Kommune.

§2

Digelaget ejer og administrerer nedennævnte ejendomme med påstående digeanlæg:

a. Det egentlige dige begynder i nord ved matr.nr. 17-a og 17-k Ulslev by, Idestrup og strækker sig

fortløbende til den sydlige ende ved matr.nr. 27-a Gedesby by, Gedesby. Kystdirektoratet har inddelt

diget i stationer med 1000 m. afstand, begyndende med station 0 i nord indtil station 17.600 i syd. Digets nordlige og sydlige del består af ler indtil de tilstødende klinter. Den øvrige strækning består af sand. Fra stranden foregår der stadig tilførsel ved opskyl og indblæsning af sand, så det oprindelige dige vokser uregelmæssigt såvel i højde som bredde. Digets kronehøjde er 3,69 DVR90 (3,77 DNN). Digets anlæg udefter er 1:12 og mod land 1:3. Digekronens bredde er 2,51 m.

b. Nedenfor digets skråning mod land er en støttebanket, som betegnes katastrofevejen. Den fungerer på strækningerne station 100-800, station 1600-2000, station 2500-3200, station 4700-4800, station 9900-14700 og station 16600-17300, som privat fællesvej med adgang til de sommerhusgrunde og andre arealer, der ligger bag ved vejen.

c. Digelagets ejendom omfatter de ved station 100 og station 10900 beliggende høfdeanlæg ud i

Østersøen.

d. Der er følgende passager over diget: I station 100 ved Havlykkevejs fortsættelse, i station 1600 ved Elkenøre Øvej, i station 2600 ved Sildestrup Øvej, i station 4000 ved Stovby Strandvej, i station 4800 ved Marielyst Strandvej, i station 6400 ved Bøtø Strandvej, i station 8200 ved Søndre Strandvej, i station 14600 ved Sortevej, og i station 17300 ved jernbommen.

e. Katastrofevej, dige og strand ligger på følgende matr.nre., der ejes af digelaget: 37 Ulslev by, Idestrup –33 Elkenøre by, Idestrup – 4 Langø, Idestrup – 4 Stovby Fællesø, Væggerløse -12 Bøtø by, Væggerløse-3 Bøtø Fang, Væggerløse – 254 Gedesby by, Gedesby.

Digelagets ejendomme omfatter endvidere følgende ejendomme:

Ved Marielyst Strandvej har digelaget materielplads og lager på matr.nr. 34-b og 34-d Bøtø Nor,

Væggerløse. På ejendommen findes et maskinhus. Matr.nr. 107b Gedesby by, Gedesby, som omfatter 2 parceller uden vejforbindelse og beliggende dels på matr.nr. 27a Gedesby by, Gedesby og dels på matr.nr. 107a Gedesby by, Gedesby. Desuden ejer digelaget de toiletbygninger, der ligger delvist indbygget i landskråningen på diget ved station 4800, Marielyst Strandvej, station 6400, Bøtø Strandvej og ved Søndre Strandvej.

Ændringer af digelagets anlæg kan kun ske efter Guldborgsund Kommunes bestemmelse, jf.

Kystbeskyttelseslovens § 11, og med tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. lovens § 16.

Kystdirektoratets Oversigtsplan for stationeringen på Det Falsterske Dige af 19. marts 1997 er optaget i bilag 1 til denne vedtægt.

§3

Vedligeholdelse af digelagets ejendomme med påstående anlæg påhviler digelaget. Digelagets bestyrelse må således drage omsorg for, at den årlige vedligeholdelse ikke alene omfatter det egentlige digeanlæg, men også pleje og fortsat opbygning af de foranliggende klitarealer, således at digets bedst muligt kan modstå havets påvirkninger

§4

Udgifterne til nævnte vedligeholdelse samt digelagets forvaltning fordeles mellem medlemmerne af digelaget i forhold til den til enhver tid godkendte partsfordeling.

Bestyrelsen ajourfører partsfordelingen.

Hvis en ejendom udstykkes eller i øvrigt afgiver areal, skal ejendommens ejer underrette digelagets

bestyrelse derom.

Dækning af ekstraordinære udgifter i forbindelse med offentlighedens adgang på diget kan forhandles med Guldborgsund Kommune.

§5

Digelaget ledes af en bestyrelse, der består af 9 medlemmer. 4 vælges blandt de fastboende digeskatteydere og 4 vælges blandt digeskatteydende grundejere i sommerhusområdet, der ikke har

folkeregisteradresse på ejendommen. Af de fastboende skal 1 være fra Skelby og Gedesby sogn, 2 fra Væggerløse sogn og 1 fra Idestrup sogn. Efter samme fordeling vælges grundejerne i sommerhusområdet.

Bestyrelsen forbereder valget og forestår dette. Bekendtgørelse af tid og sted for valget sker ved

annoncering i de i området udkommende aviser og annonceblade, samt via internettet (digelagets

hjemmeside) med mindst 14 dages varsel. Ordinære valg finder sted i løbet af juni måned.

Enhver ejer af digeskattepligtig ejendom er stemmeberettiget, når pågældende møder personligt til valget.

For umyndige personer udøves stemmeretten af værgen. For ejendom i sameje er kun én ejer, udpeget af samejerne, stemmeberettiget.

Hver digeskatteyder har 1 stemme uanset hvor mange ejendomme digeskatteyderen ejer.

For juridiske personer udøves stemmeretten ved fremmøde af den person, der er tegningsberettiget/har fuldmagt til at møde på årsmødet. Den pågældende person kan udøve stemmeret på vegne af flere juridiske personer og kan i øvrigt samtidig udøve stemmeret som privat digeskatteyder.

Valg afgøres ved simpelt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed trækkes der lod.

§6

Enhver myndig digeskatteyder er pligtig til at modtage valg. Digeskatteydere over 60 år og digeskatteydere som i løbet af de sidste 4 år har været medlem af bestyrelsen samt digeskatteydere som af anden særlig grund, herunder helbredsmæssige eller sociale årsager, ønsker fritagelse, kan med kommunens godkendelse fritages. Valget gælder for 4 år, således at der efter tur hvert år afgår en fastboende og en fritidsgrundejer.

Såfremt et bestyrelsesmedlem anerkendelsesværdigt fratræder, og herunder ikke længere opfylder

valgbarhedsbetingelsen, vælges på næstkommende årsmøde ny bestyrelsesmedlem for det afgåede medlems resterende valgperiode.

Hvis antallet af bestyrelsesmedlemmer bliver mindre end 6, foranlediger bestyrelsen snarest

suppleringsvalg.

Afgåede bestyrelsesmedlemmer kan genvælges.

§7

Efter hvert års valg konstituerer bestyrelsen sig med en formand udpeget blandt de fastboende.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

Bestyrelsens beslutninger sker ved almindelig stemmeflerhed

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 5 medlemmer er til stede. Hvis der til en afstemning er

stemmelighed, er formandens stemme udslagsgivende.

Bestyrelsen modtager dagpenge og befordringsgodtgørelse efter samme regler som for

kommunalbestyrelsesmedlemmer ved rejser i forbindelse med digelagets drift og administration og

mødedeltagelse. Bestyrelsen fastsætter et fast årligt vederlag til formanden og regnskabsføreren, såfremt denne er medlem af bestyrelsen.

§8

Samtidig med valget til bestyrelsen vælger digeskatteyderne 2 revisorer blandt sig. Valget gælder for 2 år, således at de afgår skiftevis hvert år.

§9

Miljø- og Fødevareministeriet (v/Kystdirektoratet) har tilsynet med de samlede anlægs vedligeholdelse.

Uenighed mellem bestyrelsen og Kystdirektoratet afgøres af Miljø- og Fødevareministeriet. Alt

vedligeholdelsesarbejde aftales med Kystdirektoratet.

§10

Bestyrelsen ansætter personale og anskaffer nødvendigt materiel til varetagelse og opsyn, vedligeholdelse og øvrig drift af digeanlæg m.v.

Bestyrelsen skal foretage regelmæssigt tilsyn af digeanlæg m.v. Mindst 1 gang årligt (forår) skal

Kystdirektoratet have lejlighed til at deltage i tilsynet.

Bestyrelsen udarbejder forslag og planer for digets vedligeholdelse. Ekstraordinære vedligeholdelses- eller forstærkningsarbejder forelægges tillige med et udgiftsoverslag Kystdirektoratet til godkendelse forud for forårsbesigtigelsen.

Bestyrelsen træffer snarest nødvendige foranstaltninger ved store beskadigelser af diget og underretter samtidig Kystdirektoratet herom.

§11

Digeskat opkræves på kommunens foranledning og udbetales i 2 årlige rater til digelaget.

§12

Digelagets regnskab indsendes til kommunen senest 1. august. Sammen med regnskabet indsendes et budget for det kommende regnskabsår.

På grundlag af budgettet fastsætter kommunen forskudsydelse og digeskat for det kommende regnskabsår.

Bestyrelsen indberetter ændringer i partsfordelingen til Kommunen. For digeskatten haves pante og

fortrinsret i bidragspligtige ejendomme som for kommunale ejendomsskatter, jf. Kystbeskyttelsesloven.

§13

Digelagets regnskabsår er kalenderåret. Regnskabet afleveres senest 6 uger efter regnskabsårets afslutning til de revisorer, som er valgt af digeskatteyderne. Revisorerne gennemgår regnskabet inden udgangen af april måned. Revisorernes bemærkninger til regnskabet besvares af bestyrelsen inden 14 dage, hvorefter regnskabet med bemærkninger og besvarelser fremlægges til almindeligt eftersyn via internettet (hjemmesiden) for digeskatteyderne senest 14 dage inden årsmødet.

Før indsendelse af regnskabet til kommunen, lader bestyrelsen regnskabet gennemgå af en statsaut. eller registreret revisor.

Senest 1. august indsendes det reviderede regnskab med bemærkninger og besvarelser til kommunen, som afgiver decision med hensyn til revisorernes bemærkninger. Skønner kommunen, at bemærkningerne ikke er fyldestgørende besvaret, indhentes decision fra Miljø- og Fødevareministeriet (Kystdirektoratet).

§14

Digelagets bestyrelse og digelagets enkelte medlemmer kan forelægge Byrådet spørgsmål om fortolkning af denne vedtægt og spørgsmål om den måde, hvorpå laget forvaltes.

Kommunens afgørelser kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet efter Kystbeskyttelseslovens § 18.

§15

Byrådet udfærdiger i dialog med Det Falsterske Digelags bestyrelse reglement med regler for

offentlighedens adgang til færdsel og ophold på digelagets ejendomme og anlæg. Byrådet træffer i henhold til Kystbeskyttelseslovens § 17, stk. 2 endelig beslutning herom.

§16

Byrådet kan, dog efter forhandling med digelaget og om fornødent efter forhandling med Miljø- og

Fødevareministeriet, foretage ændringer i og tilføjelser til denne vedtægt. Forslag til vedtægt sendes til høring hos lagets medlemmer i mindst 4 uger, før vedtægtens endelige indhold kan vedtages.

Ændringer i vedtægten og dens bilag skal tinglyses, når Byrådet bestemmer dette.

Vedtægten afløser den tidligere vedtægt for Det Falsterske Digelag, senest ændret af Storstrøms Amtsråd den 28. maj 1979. Således vedtaget af Guldborgsund Kommune den 13. december 2012. Rettet i henhold til Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 22. maj 2017 (NMK-450-00001).

§1

Digeanlægget indbefatter: a. det egentlige dige, der begynder i nord ved matr. nr. 17 a i Ulslev, ved station nr. 0, og strækker sig i et fortløbende dige til Ludvigsgave i Gedesby, ialt en længde af 17.553 m, inddelt i 559 stationer.Diget består af ler mellem stationerne nr. 0-10 og mellem 552-559, hvorimod den øvrige strækning er sand. Digets højde er 3,77 m over dagligt vande med anlæg udefter 1-12, indefter 1-3, og kronebredde 2,51 m. Digets højde er navnlig på den nord for Bøtøgård liggende strækning vokset og profilet forstærket ved sandflugt, medens der syd herfor er sket en forhøjelse og forstærkning ved tilførsel af fyld på kronen og den nærmeste del af den ydre digeskråning b. høfderne nr, 46-52 ud for ejendommen Ludvigsgave og høfderne nr. 59 – 70 beliggende på strækningen langs diget fra Ludvigsgave til Ulslev. c. samt den vest for diget beliggende 7,53 m brede støttebanket.

§2

Det falsterske digelag omfatter alle de ejendomme på Falster, der i henhold til loven om digearbejder på LoIland og Falster af 29. maj 1873 2 er pligtige til at deltage i udgifterne ved anlægget og vedligeholdelsen af de i medfør af denne lovs §1 påbudte digeanlæg på SydFalster samt de i h. t. landvæsenskommissionskendelse af 1. juni 1977 bidragspligtige ejendomme.

§3

Vedligeholdelsen af de nævnte diger og samtlige dermed i forbindelse stående værker som sluser, underløb, kystbeskyttelser, hegn, vejanlæg m. m. påhviler digelaget, hvis bestyrelse derfor må drage omsorg for, at digerne m. m. til enhver tid svarer til deres formål, hvorhos vedligeholdelsen ikke bør indskrænkes til en blot bevarelse af de bestående værker, men navnlig også bør gå ud på efterhånden at styrke disse på en sådan måde, at den årlige vedligeholdelse bliver mindre byrdefuld, og at modstandsevnen bliver således, at digerne kan beskytte digelagets ejendomme såvidt muligt under alle forhold. Skulle desuagtet større beskadigelser indtræffe elIer digerne gennem brydes, påhviler det digelaget snarest muligt at udbedre skaden samt at træffe sådanne foranstaltninger, at den ved digebruddet fremkaldte oversvømmelse får en så ringe udstrækning som muligt.

§4

Udgiften ved digernes og de dermed i forbindelse stående værkers vedligeholdelse, såvel som ved digelagets forvaltning i det hele udredes af interessenterne i det forhold, som er fastsat i landvæsenskommissionskendelse af 1. juni 1977 i henhold til 6 a i lov nr. 69 af 01. januar 1973 om ændring af lov om diger til beskyttelse mod oversvømmelse fra havet. Fremtidige fordelingsberegninger og digeskatansættelser, såvel ved udstykninger, bebyggelser og lign. som ved andre forhold, der kan give anledning til ændring af hidtidige

parttal, foretages af digelagets bestyrelse efter retningslinier som anført i landvæsenskommissionskendelse af 1. juni 1977. Med hensyn til den fornødne notering i tingbogen af det forhold, i hvilke vedkommende ejendomme skal bidrage til digelagets udgifter, og fordelingen af byrden i tilfælde af udstykninger og omdelinger af disse ejendomme, forholdes der på samme måde som foreskrevet i §10 i lov nr. 59 af 10. april 1874 om diger til beskyttelse mod oversvømmelser fra havet.

§5

Digelagets anliggender ledes af bestyrelse, der består af 9 medlemmer. Et medlem opstilles af Storstrøms amtsråd, 4 opstilles blandt de fastboende og 4 opstilles blandt ejerne af fritidsgrunde. Af de fastboende skal 1 være fra Gedesby sogn, 2 fra Væggerløse sogn og 1fra Idestrup sogn. Efter samme fordeling vælges ejerne af fritidsgrunde. Bestyrelsen forbereder alt valget vedrørende og forestår dette. Bekendtgørelsen om tid og sted for valget finder sted ved annoncering i de i området udkommende aviser og annonceblade med mindst 14 dages varsel. Ordinært valg foregår i løbet af juni måned. Enhver fuldmyndig digeskatyder, være sig ejer eller bruger, er stemmeberettiget ved valget af bestyrelsens medlemmer, når han personlig giver møde. For umyndige udøves stemmeretten af disses værger, for mindreårige af vedkommende kurator og for en kommune af et medlem af kommunalbestyrelsen. Simpel stemmeflerhed gør udslaget, medens i tilfælde af stemmelighed lodtrækning bliver at anvende.

§6

Enhver fuldmyndig digeskatyder er pligtig at modtage valg til bestyrelsen, nar han ikke er fyldt 60 år elIer i løbet af de sidste 5 år har været medlem af bestyrelsen eller på grund af svagelighed eller anden forhindring, som amtsrådet skønner at være fyldestgørende, måtte ønske sig fritaget for sådant vaIg. Valget gælder for 5 år, idet afgangen tilrettelægges således, at rækkefølgen for den årlige udskiftning bliver: Første år, 1 valgt blandt de fastboende og 1 valgt blandt ejerne af fritidsgrunde; andet år, 1 valgt blandt de fastboende og 1 valgt blandt ejerne af fritidsgrunde; tredie år, 1 valgt efter opstilling af amtsrådet; fjerde år, 1 valgt blandt de fastboende og 1 valgt blandt ejerne af fritidsgrunde; femte år, 1 valgt blandt de fastboende og 1 valgt blandt ejerne af fritidsgrunde. For den første valgperiodes vedkommende bestemmes afgangen ved lodtrækning. Ved suppleringsvalg vælges det nye medlem kun for den tilbagestående del af det afgående medlems funktionstid. Genvalg kan finde sted. Det første valg foretages til udvidelsen af bestyrelsen ved det ordinære valg i juni måned 1979 med gyldighed fra den påfølgende 1. juli at regne.

§7

Så snart det første valg er foretaget, træder bestyrelsens medlemmer sammen under ledelse af det ældste medlem og afgør valget af formand.

I øvrigt foregår valg af formand hvert år i juli måned, efter at bestyrelsen ved det årlige tilbagevendende valg i juni måned er blevet fuldtallig. Formanden vælges blandt repræsentanterne for de fastboende, som har pligt til at modtage valg som formand. Kun når man i mindst 5 år har fungeret som sådan, kan man undslå sig for at modtage valg i et lige så langt tidsrum, som man har fungeret som formand. De fornødne nærmere bestemmelser om bestyrelsens forretningsførelse, derunder regler om, hvem der kan hæve og kvittere for Digelagets indtægter og amtsrådets forskud samt af hvem anvisninger på, digekassen kan udstedes, er det overladt til bestyrelsen selv at vedtage, imod at de forelægges amtsrådet til stadfæstelse. For at en af bestyrelsen tagen beslutning, kan have gyldighed, er det tilstrækkeligt, at den er vedtagen af flertallet, dog at det står til formanden, hvis han hører til mindretallet, at indstille sagen til afgørelse af Ministeriet for offentlige arbejder. Bestyrelsens medlemmer er solidarisk ansvarlige for de dem betroede midler og oppebørsler. Bestyrelsen erholder for rejser i Digelagets anliggender dagpenge og befordringsgodtgørelse efter samme regler som for kommunalbestyrelsesmedlemmer. Derudover kan bestyrelsen med amtsrådets godkendelse fastsætte et fast årligt vederlag til formanden og regnskabsføreren, såfremt sidstnævnte også er medlem af bestyrelsen.

§8

Samtidig med valget af bestyrelsens medlemmer og efter tilsvarende regler som for dette vælger digeskatyderne af deres midte 2 revisorer, hvis valg gælder for 2 år, således at de afgår skiftevis hvert år, første gang ved lodtrækning.

§9

Med hensyn til arbejderne ved digerne og de dermed i forbindelse stående værkers vedligeholdelse er bestyrelsen underkastet kontrol af Ministeriet for offentlige arbejder, hvorfor den har at sætte dettes kontrollerende ingeniør i kundskab om alt, hvad der foretages ved digerne og navnlig at forhandle med denne om de arbejder, som anses fornødne udenfor de almindelige, årligt tilbagevendende vedligeholdelsesarbejder. Meningsuligheder mellem bestyrelsen og kontrollen afgøres af ministeriet.

§10

Digelagets bestyrelse antager til hjælp ved arbejdernes udførelse praktisk dygtige mænd, der som opsynsmænd og arbejdsledere går tilhånde i enhver henseende. Bestyrelsen skal navnlig regelmæssigt berejse digerne og have sin opmærksomhed rettet på alle de forhold, der kan få indflydelse på digernes tilstand og modstandskraft. Bestyrelsen udarbejder forslag og planer til de arbejder, som er fornødne til vedligeholdelsen Med hensyn til arbejder til arbejder, hvis udførelse bliver at fordele på et længere tidsrum,

eller som ifølge deres natur kræver en omhyggeligere drøftelse, har bestyrelsen at indgive sine planer så tidligt, at de fornødne overvejelser, kan være afsluttede og regeringskontrollens tilslutning erhvervet forinden det års forår, da udførelsen skal påbegyndes. Bestyrelsen udarbejder derefter et overslag over udgifterne såvel ved disse som ved alle de øvrige vedligeholdelsen vedkommende arbejder, der skal foretages i årets løb, tilligemed en arbejdsplan mindst 14 dage forinden forårsbesigtigelsen. Så snart arbejdsplanen for året er fastsat, drager bestyrelsen omsorg for arbejdernes udførelse på hensigtsmæssigste og billigste måde. I tilfælde af store beskadigelser på digerne har bestyrelsen uopholdelig at træffe de fornødne forholdsregler til forebyggelse af gennembrud af digerne eller anden skade, men underretter samtidig dermed regeringskontrollen om sagen.

§11

De af bestyrelse i henhold til §10, stk 1, antagne opsynsmænd skal føre det daglige tilsyn med diger, sluser, underløb, kystbeskyttelse, hegn, veje m.m. Deres antal, lønningsvilkår og tilsynsområde bestemmes af digebestyrelsen i en skriftlig instruks. Hver enkelt af tilsynsmændene skal underrettes om, hvilket af bestyrelsens medlemmer han skal modtage ordrer af samt afgive indberetninger til.

§12

Foruden de besigtigelser af enkelte digestrækninger, som stormfloder, lokalundersøgelser, bestyrelsens forslag m.m. kunne give anledning til, er digebestyrelsen pligtig, i alt fald ved formanden og mindst et medlem at berejse hele digelinjen hvert forår inden arbejdernes påbegyndelse og hvert efterår, når de er afsluttede. Om besigtigelsen underrettes den kontrollerende ingeniør mindst 14 dage i forvejen, for at han kan få lejlighed til at være til stede ved samme. Opsynsmænd og arbejdsledere skal altid indenfor deres område overvære besigtigelserne.

§13

Arbejder, der bliver at foretage ved digerne, skal i reglen bortliciteres ved skriftlige tilbud, eller, når det kun drejer sig om mindre arbejder, eller passende bud ej opnås, bortakkorderes underhånden. Licitationsbetingelserne vedtages af digebestyrelsen, hvem det også tilkommer at approbere eller forkaste de indkomne bud.

§14

Digebestyrelsen skal ved salg af græs, der, forsåvidt forholdene tillader det, skal ske ved auktion, samt på anden måde søge at gøre de til digerne henlagte areaIer frugtbringende, når sådant kan ske uden skade for digerne, eller kontrollen ikke modsætter sig den påtænkte anvendelse af disse.

§15

Med amtsrådets samtykke kan Digelagets bestyrelse bestemme, at de til dækning af ekstraordinære udgifter nødvendige midler skal tilvejebringes ved lån, for hvis forrentning og afbetaling amtsrådet derhos kan lade amtskommunen garantere. Iøvrigt bliver Digelagets udgifter forskudsvis at udrede af amtskommunen, forsåvidt de ikke kan bestrides ved hjælp af de i §14 omhandlede indtægter.

§16

Sammen med indsendelsen af regnskabet, som indsendes senest 1. juli, afgiver digebestyrelsen til amtsrådet en oversigt over de forventede indtægter og udgifter for det påfølgende regnskabsår. På grundlag heraf fastsættes størrelsen af amtsrådets forskudsydelse og størrelsen af digeskatten, som opkræves hos interessenterne, idet bestyrelsen foranlediger, at ændringer i partsfordelingen i h. t. §4 indberettes til kommunen. Med hensyn til inddrivningen af digeskatten forholdes i overensstemmelse med forskrifterne i lov nr. 59 af 10. april 1874, 12.

§17

Digelagets regnskabsår er kalenderåret, og regnskabet afgives senest 6 uger efter regnskabsårets udgang til de af digeskatteyderne valgte revisorer, som gennemgår det inden udgangen af februar måned. De af dem gjorte bemærkninger besvares af bestyrelsen inden 14 dage, hvorefter regnskabet med bemærkninger og besvarelser fremlægges til almindeligt eftersyn på et for digeskatyderne let tilgængeligt sted i 14 dage.Før indsendelsen af regnskabet til amtsrådet lader bestyrelsen regnskabet gennemgå af en statsautoriseret eller registreret revisor. Senest 1. juli indsendes det reviderede regnskab med bemærkninger og besvarelser til amtsrådet, som afgiver decision med hensyn til de bemærkninger, som måtte være gjorte enten af de valgte revisorer eller af den statsautoriserede eller registrerede revisor, med mindre det af amtsrådet skønnes, at bemærkningerne ikke er fyldestgørende besvarede, i hvilket fald decision bliver at erhverve fra Ministeriet for offentlige arbejder.

§18

. Digebestyrelsen er berettiget til som regnskabsfører og sekretariat antage en dertil skikket mand. For de ham betroede midler bærer bestyrelsen dog selv ansvaret. Hans lønnings- og antagelsesvilkår fastsættes af digebestyrelsen.

§19

Opstår der meningsulighed mellem digebestyrelsen og amtsrådet om denne vedtægts forståelse, afgøres den af ministeriet for offentlige arbejder.

§20

Det forbeholdes amtsrådet, om fornødent efter forhandling med Ministeriet for offentlige arbejder, at foretage ændringer i og tilføjelser til vedtægten, ligesom sådant forbehold også gælder for ministeriets vedkommende med hensyn til de i vedtægtens optagne bestemmelser om digelagets forhold til regeringens kontrol.

Således vedtaget af Storstrøms amtsråds udvalg for teknik og miljø den 14. november 1978 og godkendt af Ministeriet for offentlige arbej- der ved skrivelse af den 9. maj 1979.

Storstrøms amtsråd, den 28. maj 1979.