#3717
Henning Mussegaard
Gæst

Kære Lizzy Philip

At digelagets fornemste opgave er at sørge for kystsikring er der ikke tvivl om, hverken hos den tidligere, eller den nuværende bestyrelse. Hvis du går på diget vil du iøvrigt se at det nærmest passer sig selv, lige undtaget den aller-nordligste del. Det sørger de efterhånde mange meter foranliggende klitter godt for.
Hvor ville det klæde dig, at fokusere lidt mere på de ændringer som den nye bestyrelse allerede har gennemført i stedet for at sende mavesure læserbreve til Folketidende. Det ville også klæde dig at komme med retvisende oplysninger. Indtil for to år siden blev bestyrelsesmedlemmer til Digelaget bare ‘kåret’ ved fremmøde af et hof på 40-50 medlemmer, altså ca en tiendedel af dem der kom i 2020 og ca en femtedel af dem der mødte op i 2021. Der var både i 2020 og 2021 overvældende majoritet for den linie som den gruppe der arbejder for åbenhed og demokrati repræsenterede også selvom der kun var mødt få procent af digeskatteyderne frem til årsmødet.

Hvis du havde haft fornøjelsen af at møde den afgående bestyrelse ville du også have haft forståelse for nogle af de ord der er blevet brugt om enkelte af personerne. Glæd dig til, at der med nye vedtægter bliver tale om moderne vedtægter, hvor årsmødet bliver afløst af en forpligtende generalforsamling. Her skal såvel beretning som regnskab godekendes af de fremmødte. I år kunne den afgående kasserer ikke redegøre for ca 600.000 kr, der var brugt til ekstra administration. Vi ved alle godt at dette astronomiske beløb er gået til dyre advokater og tvivlsomme retssager, som den tidligere bestyrelse burde stilles personligt til ansvar for. Havde der været tale om en generalforsamling ville regnskabet være blevet nedstemt.

Vi er mange der er glade for at Christian Schou har påtaget sig formandsrollen. Han tilfører i forvejen såvel borgere som gæster på Marielyst mange positive oplevelser gennem sit utrættelige virke som forstander på Højskolen.

Med venlig hilsen

Henning Mussegaard
Falkevænget 8