Deltagere: Christian Schou, Aksel Lindhardt, Cyril Jørgensen, Benny Ellekjær, Mogens Mika, Sven Andersen, Søren Bjerregaard, Jens Corneliussen og Mads Glenn Wehlast (referent).
Deltager uden stemmeret: Opsynsmand Thomas Bo Poulsen.
Dagsorden
- Godkendelse af dagsordenen
Sven Andersen: Jeg kan ikke godkende dagsordenen, fordi jeg ikke har modtaget den med posten. Og jeg kan ikke godkende mødet, fordi jeg ikke har modtaget materialet til mødet. Jeg har bedt om at modtage indkaldelse med tilhørende papirer med posten med otte dages varsel.
Derfor er mødet ikke et bestyrelsesmøde efter min opfattelse. Jeg har klaget til kommunen over afgørelsen sidst om, at kommunikationen i bestyrelsen er digital, og da kommunen ikke har svaret på det, kan jeg kun tolke det som, at kommunen giver mig ret. Mødet her er derfor ikke lovligt indvarslet.
Cyrild Jørgensen: Det er fuldstændig forrykt, at vi skal printe 200 sider ud sende til dig Sven Andersen.
Sven Andersen: Det kan godt være, at I må rulle beslutningerne tilbage, når kommunen har udtalt sig i den her sag.
Christian Schou: Hvornår har du klaget til Guldborgsund Kommune?
Sven Andersen: Jeg har skrevet til Guldborgsund Kommune 19. oktober.
Christian Schou: Har du sendt et brev.
Sven Andersen: Nej, jeg har fremsendt klagen på mail fra en computer, jeg til tider har adgang til.
Efter 10 minutters diskussion, afviste den øvrige bestyrelse Sven Andersens indvendinger og mødet fortsatte.
Afslutningsvis bad Sven Andersen så om få følgende punkter på dagsordenen til det kommende møde:
1. Foranstaltninger til beskyttelse af klitten.
2. Behov for en digestyrkevurdering.
3. Opsynsmandens arbejdstid.
Christian Schou: Jeg sætter de ønskede punkter på dagsordenen til næste møde og forventer, at Sven leverer et kvalificeret oplæg til hvert af punkterne på mødet.
2. Orientering: Status på renoveringen af digekronen.
Christian Schou fortalte, at torsdag 10. november var der officiel igangsættelse på renoveringen af digekronen, og hvor Christian sammen med borgmesteren tog det første spadestik. Fra bestyrelsen var Mogens, Cyrild, Benny og Aksel mødt frem. Thomas Bo deltog også.
Christian fortalte videre, at han torsdag 18. november havde besøgt den sydlige ende af digekronen for at se til arbejdet med renoveringen og ved selvsyn kunne konstatere, at det skrider hastigt frem. Stien er allerede renoveret fra Birkemosevej og til Høfdevej og formanden forventer, at 1. etage af renoveringen er afsluttet om en uge eller to.
Hele strækningen på 1. etape er over den aftalte kote på 3,97 DNN, så derfor har der ikke været behov for at tilføre ler til at øge højden. Det vil der være på dele af strækningen til etape 2. og Christian har derfor forhørt sig hos Kystdirektoratet ved Holger Toxvig om det vil være at betragte som almindelig vedligeholdelse at tilføre 5-20 cm ekstra belægning på toppen af digekronen ifm. udlægning af slotsgrus på de strækninger, der er under 3,97 DNN. Holger Toxvig har bekræftet, at da Kystdirektoratet havde myndigheden på området accepterede de en overhøjde på op til 20 cm, når et dige skulle vedligeholdes eller retableres efter en storm. De 20 cm var gardering mod fremtidige sætninger.
I dag er det kommunen, som er myndighed på området og Frederik Cordes fra kommunen har overfor formanden bekræftet, at de vil fortsætte Kystdirektoratets praksis. Der burde således ikke komme forsinkelser af formel karakter på 2. etape, når koten alle steder løftes til minimum 3,97 DNN.
Vedrørende skiltning på diget, som blev diskuteret på sidste møde, fortalte Christian, at han havde fremført vores ønske om at få de blå færdselsskilte opstillet for foden af digekronen fremfor langs stien på kronen overfor Frederik Cordes. Cordes har efterfølgende meldt tilbage, at han har vendt spørgsmålet med kommunens vejafdeling – og deres udmelding er, at skiltene skal stå ved stien og ikke på adgangsveje til stien – ligesom normal praksis i forhold til anden vejskiltning mm.
Kommunens udgangspunkt er derfor, at de ikke ønsker at flytte skiltene.
Endelig fortalte Christian, at han havde vendt spørgsmålet om befæstning af nedgangen til stranden ved Sortevej. Kommunens svar er, at de ser på det i forbindelse med planlægningen af 2. etape af renoveringen.
Cyrild Jørgensen: Da det første spadestik blev taget, var det positivt, at en del af lokalbefolkningen kiggede med. Jeg synes personligt, at det er meget glædeligt, at renoveringen er kommet i gang.
Christian Schou: Der var stor ros fra borgmesteren til Søren Bjerregaard for hele processen med digekronen.
Søren Bjerregaard: Jeg synes også vi har lavet en rigtig god aftale.
Cyrild Jørgensen: Det er positivt, at samtlige byrådsmedlemmer har bakket op om det her. Jeg kan slet ikke få øje på noget problem, selv om vi nu skifter borgmester. Alle bakker op om renovering af digekronen.
Sven Andersen: Jeg tvivler på, at kommunen lever op til aftalen. Vi bør få afklaret digeopsynsmandens arbejdstid. Ikke mindst, hvad han bruger af arbejdstid på digekronen. For den opgave er nu kommunens.
Christian Schou: Vi er enige om, at det er kommunens ansvar at vedligeholde digekronen. Når digekronen er færdigrenoveret, skal vi have en drøftelse om den løbende vedligeholdelse – og som er kommunens ansvar. Men måske vil det fornuftige være, at kommunen betaler os en fast årlig sum til vedligeholdelse. På Lolland får de 200.000 kr. i tilskud.
Sven Andersen: Vi har en formand, der ikke betaler digeskat. Og han er ligeglad med, hvad der skal betales i digeskat.
Cyrild Jørgensen: Det er noget vrøvl, Sven. Og useriøs anklage mod formanden.
3. Evaluering af høring 23. oktober.
Christian Schou indledte evalueringen med at sige, at han fandt høringen både nyttig og indholdsrig. Han kunne godt have ønsket sig, at flere var mødt frem – høringen samlede omkring 70 deltagere – men når bestyrelsen nu om et øjeblik skulle træffe beslutning om sandfordring eller ej til foråret, havde han det godt med, at alle digelagets medlemmer med høringen havde fået en reel mulighed for at få større viden om spørgsmålet.
Benny Ellekjær: Jeg talte med nogle, der deltog på mødet. De sagde, at der blev holdt et tilsvarende møde for ti år siden. Dengang blev der sagt de samme ting.
Cyrild Jørgensen: Samtlige fire eksperter var klædt godt på. De var langt henad vejen enige.
Søren Bjerregaard: Det næste store problem vi har er grundvandsstigningen.
Christian Schou: Jeg tænker vi på næste møde taler om, hvordan vi skal forholde os til grundvandsstigningen og risikoen for højvande i Guldborgsund, hvor vi risikerer vandet kan løbe baglæns.
Cyrild Jørgensen: Kun kystsikring ved Østersøen er vore opgave.
4.Beslutningssag: Skal vi sætte gang i sandfodring til foråret?
Christian Schou indledte med at sige, at han i kraft af høringen personligt var blevet overbevist om, at det rigtigste vil være at sandfordre i hvert fald ved Elkenøre og Gedesby til foråret. Her er det åbenlyst, at havet har spist for meget af strand og klit. Om det også er nødvendigt ved Bøtø, er han i tvivl om, men hvis prisen for at få Bøtø med, er fornuftig, er han indstillet på også at sandfodre dér.
I tidsrummet fra høringen til bestyrelsesmødet har han været i kontakt med Jens Bundesen fra Cowi, som har afsøgt markedet og fået vished for, at der er flere interesserede entreprenører, som har kapacitet til at udføre arbejdet til foråret.
Han har også bedt Cowi om at give et tilbud på at stå for et udbud af arbejdet og styring af arbejdet undervejs. Tilbuddet fra Cowi blev uddelt ved mødet.
Cyrild Jørgensen: Det oplæg som COWI er kommet med. Jeg anbefaler de styrer processen og indhenter tre tilbud. Efterfølgende skal vi have fagfolk til at vurdere arbejdet. Jeg synes, vi skal sætte sandfodringen i gang i nord og syd samt undersøge, om vi kan få en rabatordning ved at sandfodre hele stykket.
Aksel Lindhardt: For nylig var der en storm ved Elkenøre, hvor der røg lidt sand tæt på klitten.
Benny Ellekjær: Vi skal beholde COWI. Det lyder fornuftigt, hvad de har fremlagt.
Christian Schou: Vi går til afstemning: Hvem er for sandfordring: Otte stemmer for sandfodring.
Sven Andersen: Jeg er imod sandfodring.
Christian Schou: Vi er enige om, at vi skal sandfordre, og COWI skal stå for det praktiske.
Vi vil godt have udbudt to områder – Elkenøre og Gedesby samt en option, hvis vi tager Bøtø med i sandfodringen.
Søren Bjerregaard: Jeg har haft synspunktet hele tiden, at vi skal etablere den klit, der er forsvundet. Den mangler vi. Vi har brugt mange år på at opbygge den klit.
Sven Andersen: Hvis man lader for- og bagskråning ramme hinanden, så behøver vi ingen sandfodring.
Christian Schou: Vi har nu besluttet at sandfordre. Nu afventer vi den videre proces om det skal være på hele strækningen eller kun i nord og syd.
Udbuddet bliver afsluttet i januar med kontraktindgåelse i starten af februar med en entreprenør. Arbejdet skal udført inden 1. maj.
5. Drøftelse: Ny beredskabsplan. Aksel Lindhardt orienterer.
På opdrag af bestyrelsen har Aksel Lindhardt efterset beredskabsplanen, som fastlægger proceduren for, hvordan der skal reageres på kritiske højvandssituationer.
Aksel Lindhardt: Jeg har lavet den lidt om. Jeg har set meget efter den lollandske beredskabsplan, fordi den er mere overskuelig og nemmere at arbejde ud fra. Jeg har ikke kopieret den helt, men brugt den som inspiration. Den er endnu ikke helt færdig.
Sven Andersen: Vi har på et møde indledningsvis talt om, hvad vi gør, hvis der sker noget. Der har aldrig været afholdt en beredskabsøvelse. Vi er faktisk ikke juridisk bundet til at have en beredskabsplan.
Cyrild Jørgensen: Det er et godt stykke arbejde der er lavet med beredskabsplanen.
Christian Schou: Der er nogle ting i planen, der skal arbejdes videre med.
Aksel Lindhardt: Bilagene skal gennemgås. Og det gør jeg sammen med Thomas Bo Poulsen.
Christian Schou: Vi skal arbejde frem mod, at vi på et tidspunkt holder en øvelse. Jeg synes, Mogens Mika skal gå med i gruppen for at færdiggøre beredskabsplanen.
6. Beslutningssag: Slæbested ved Havlykke: Hvilken form skal slæbestedet have?
Christian fortalte, at han i forlængelse af beslutningen på sidste møde havde kontaktet ingeniør Svend Aage Sørensen for at bede ham udarbejde et projekt for et slæbested ved Havlykke. Sørensen sagde, at han gerne vil se stedet først og derfor har Christian sammen med Thomas Bo Poulsen besøgt stedet.
Svend Aage Sørensens vurdering er, at skal der etableres et rigtigt slæbested med mulighed for at bakke en trailer ud i vandet til jollen flyder, vil vi kaste os ud i et milliondyrt og teknisk kompliceret projekt og som vi sandsynligvis vil få nej til i henhold til strandbeskyttelseslinjen.
Men vi kan for beskedne penge i stedet forbedre muligheden for at køre ned med en trailer på stranden, hvorfra man så må rulle jollen på fendere eller andre former for ”pølser” i vandet.
Det kan ske ved at befæste nedkørslen med grus – på samme måde som digekronen bliver renoveret. Thomas Bo Poulsen vurderede ved besøget på stedet, at det kunne han selv stå for. Vælger vi en sådan løsning i stedet, bliver Havlykke mere anvendeligt til søsætning og optagning af joller, men ikke til et slæbested i klassisk forstand.
Cyrild Jørgensen: Jeg har helt tiden ment, at vi skal lave et bedre miljø for lystfiskere. Det er forkert at bruge et millionbeløb. Men det vil være fornuftigt at lave en beskeden løsning.
Min erfaring er, at det bliver max. 14 fods joller, der vil benytte stedet. Det vil være en lettelse for mange af de lokale, der har en lille båd.
Benny Ellekjær: Vi må have en fast bund på det areal, hvor bilerne ankommer til.
Søren Bjerregaard: Fra den platform, hvor bilerne ankommer til vandkanten, kommer man til at sidde fast i sandet. En løsning kunne være beton-sveller.
Sven Andersen: Vi skal se på muligheden for et træksystem, hvor traileren kan trækkes ud, så båden kommer af helt ude i vandet, så slipper vi for biler nede i sandet.
Cyrild Jørgensen: Thomas (Bo Poulsen) kan du ikke komme med et oplæg til os på næste møde. Så vi kan se, hvad der er muligt, vi kan lave.
Thomas sagde ja til at undersøge mulighederne for at lave et underlag af sveller på selve stranden til næste møde.
7. Beslutningssag: Hvordan skal hegnet langs Bøtøskoven udformes?
Christian indledte med at fortælle, at han i forlængelse af beslutningen på sidste møde om hegnet har været i kontakt med Frederik Cordes fra kommunen og overbragt ham vores ønske om, at der skal opsættes et hegn langs digefoden for at forhindre færdsel på digeskråningen andre steder end hvor der er trapper. Cordes er vendt tilbage og foreslår et hegn, hvor der opsættes hegnspæle af robinietræ (flækkede naturstammer ø 10-12 cm) med en afstand på 6 til 8 meter.
Pælene trykkes ned ved opstilling og etableres med 90 cm over terræn. I ca. højde 80 cm over terræn opsættes 2,5 mm enkelt tråd – galvaniseret. Der etableres åbninger ifm eksisterende trapper. Hegnet kommer til at løbe cirka 2,5 kilometer fra Bøtøskovens begyndelse i syd til omkring toiletbygningen og betales af kommunen i henhold til aftale fra 2019.
Bestyrelsen sagde god for forslaget – med den tilføjelse, at vi ønsker 6 meter som afstand mellem pælene.
Thomas Bo Poulsen: Jeg har sagt, at de skal vente med at opsætte hegnet til digekronen er færdigrenoveret på den strækning, hvor hegnet skal stå.
8. Drøftelse af markering af 150 år for stormfloden 1872. Hvor meget skal vi gøre ud af det?
Mogens Mika: Jeg skal til et møde 29. november, som Museum Lolland Falster indkalder til og hvor jeg har fået et oplæg om vi kan lave noget i fællesskab med andre.
Cyrild Jørgensen: Det er vigtigt at koordinere med de andre deltagere på mødet, hvad der er af planer for en markering.
Vi skal måske overveje at holde en udstilling ved pumpestationen i Marrebæk i forbindelse med jubilæet. Vi kunne også tale med sognepræsten i Gedesby for at få ham til at lave en mindegudstjeneste.
Benny Ellekjær: Jeg kunne godt tænke mig en markering i form af en pæl, når man går op til diget ved Marielyst. Så kan alle se, hvor højt vandet stod i 1872.
Jens Corneliussen: Vi kan markere det ved at sætte en markering på toiletbygningen for at vise højden på, hvor vandstanden stod i forbindelse med stormfloden.
Sven Andersen: Kunne man ikke holde en udendørs gudstjeneste, hvor man afslører pælen med vandstandshøjden fra 1872.
Christian Schou: Mogens sætter sig ned efter mødet og drøfter det her med Jens Corneliussen og Benny Ellekjær.
9. Orientering: Årets partsfordeling fra LE34.
Bestyrelsen tog årets partsfordelingen til efterretning.
10. Drøftelse: Ny udstykning i Gedesby.
Benny Ellekjær: Jeg har ikke haft tid til at finde ud noget om udstykningen. I den gamle lokalplan er der lagt op til én parcel med 25 sommerhuse.
Christian Schou: Som jeg forstår, bliver de solgt som almindelige sommerhuse. Kan vi aftale, at du holder øje med det, Benny?
Benny Ellekjær: Det skal jeg nok gøre.
Søren Bjerregaard: Vi behøver ikke holde øje. Det kommer helt automatisk med partsfordelingen.
11. Status på nøglebokse til fremme af redningsberedskabets adgang til diget.
Thomas Bo Poulsen: Der er lukket ned for ansøgningerne hos Tryg Fonden i år. Det er oplagt for os at søge, når der åbnes for det igen i januar. Jeg søger i starten af det nye år om tilskud til det fulde beløb hos Tryg Fonden til nøglebokse
12. Meddelelser fra formanden
Christian Schou: Jeg har fået en henvendelse fra en dame, der har sommerhus i området. Hun ønsker sig en bænk tæt ved Obilitzvej. Jeg skriver til hende, at vi i forbindelse med renoveringen ser på den fremtidige placering af bænkene.
Jeg har rykket kommunen for en reaktion til det forslag til nye vedtægter, vi har fremsendt til dem.
Kommunen har bemærkninger til vores oplæg. De ønsker, vi skal mødes, hvor deres jurist også deltager. Vi vil gerne have mødet afholdt i år.
13. Meddelelser fra kassereren.
Cyrild Jørgensen: Bestyrelsen skal senest 1.december indrapportere kørsel og mødediæter.
Jeg har set på vores forsikringer. Sidste år betalte vi 38.000 kr. til forsikringer, men i regnskabet står der 22.000 kr. Jeg fandt ud af, at køretøjer registreres i driftsregnskabet. Vi har en bestyrelsesansvarsforsikring, der dækker op til fem mio. kr. Den er steget næsten 1000 kr. det sidste år. Den koster nu 5527 kr. om året. Mit forslag er, at jeg tager en snak med en forsikringsmægler, hvor vi gennemgår vores forsikringer. Jeg talte med en forsikringsmand, der sagde til mig, at en bestyrelsesansvarsforsikrings-dækning på fem mio. kr. er meget højt. Ikke mindst set i lyset af, at vi har en drift på 1,3 mio. kr. Jeg vil komme med et oplæg på næste møde om alle vores forsikringer.
14. Meddelelser fra følgegruppen for Bøtøskoven ved Jens Corneliussen.
Jens Corneliussen: Der er intet at berette.
15. Aktiviteter på dige og strand ved Thomas Bo Poulsen.
Thomas Bo Poulsen: Jeg har givet tilladelse til en tysker til at gå med en metaldetektor på stranden i en uge
16. Fastlæggelse af dato og sted for næste møde.
Næste møde er fastlagt til torsdag 3. februar 2022 kl. 19.00 på Oldfruen. Der er forhåndsafbud fra Mads Glenn Wehlast.
17. Eventuelt.
Her er intet at bemærke.
Således opfattet: Mads Glenn Wehlast
Mødet afsluttet kl. 21.20.
