En 4-årig lang proces fik sin afslutning i fredags, da vi i digelaget fik besked fra Miljø- og Fødevareklagenævnet om, at nævnet afviste en klage over vores nye vedtægter. Med nævnets afgørelse er de nye vedtægter derfor trådt i kraft.
En smule forhistorie er nok nødvendig:
Da der var stor ballade om kursen for digelaget for 4 år siden om vi skulle få renoveret stien på digekronen, blev digelagets vedtægter et omdrejningspunkt for balladen. Vedtægterne var uklare på en række punkter – og når man er oppe at toppes, bliver en sådan uklarhed hurtigt til skyts i striden.
Da balladen fandt sin afslutning og digelagets dengang nyvalgte bestyrelse satte gang i at få renoveret og grusbelagt stien på digekronen, besluttede vi også i bestyrelsen at kigge på vedtægterne med at formål at gøre dem entydige og få demokratiseret styringen af digelaget. Hvis der igen opstår udbredt utilfredshed med bestyrelsens arbejde, skal det ikke være så tung proces at få bestyrelsen til at ændre kurs, som det var for 4 år siden.
Digelagets vedtægter er imidlertid ikke noget vi selv bestemmer. Det gør byrådet – sådan er det bestemt i kystbeskyttelsesloven.
Fra efteråret 2020 har vi derfor haft gang i en løbende dialog med kommunen om at få udarbejdet nye vedtægter.
Vi fremsendte i første omgang vores bud på et sæt nye vedtægter – og så har vi i et par år bokset frem og tilbage med embedsfolk på rådhuset om de præcise formuleringer i vedtægterne. Der har været meget kedelig og lidt kompliceret jura i ændringerne.
Da vi så i 2023 endelig havde fået formuleringerne på plads med embedsværket, skulle ændringerne i vedtægterne i høring blandt alle digelagets medlemmer. Og efter høringen med ny sagsbehandling blandt embedsværket af diverse indvendinger og fornyet dialog med os i digelagets bestyrelse, kom så den politiske proces i først byrådets teknik, klima- og miljøudvalg og til sidst i selve byrådet. Sådan noget tager bare tid, må man se i øjnene.
22. februar i år vedtog byrådet så de nye vedtægter. Ifølge lovgivningen har utilfredse borgere herefter 4 uger til at klage over beslutningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. På absolut sidste dag for at klage, kom der så en klage fra to tidligere bestyrelsesmedlemmer i digelaget. Klagen havde opsættende virkning for vedtægternes ikrafttræden til nævnet havde behandlet den – og det er så det, som nu er sket. Som skrevet fik vi i fredags 11. oktober besked fra nævnet, at de har afvist klagen. Du finder afgørelsen her forneden på siden.
Og dermed er den nye vedtægt så trådt i kraft. Du kan downloade vedtægterne her forneden på siden.
Blandt de væsentlige ændringer i de nye vedtægter er følgende:
- Formålsparagraffen slår fast, at digelaget ikke kun skal sikre, at diget til enhver tid kan beskytte området bag diget mod oversvømmelse, men også sikre, at diget kan benyttes til rekreative formål af områdets beboere og gæster.
- Årsmødet bliver fremover til en regulær generalforsamling med de mekanismer, som man kender fra generalforsamlinger i foreninger. Dvs. at generalforsamlingen skal godkende beretning og regnskab – og at medlemmer kan stille forslag til behandling på generalforsamlingen. Sådan har det ikke været hidtil. Her kunne bestyrelsen principielt regere som den ville, uanset hvad der blev sagt på årsmødet.
- På generalforsamlingen kan man møde op og deltage med stemmeret og opstillingsret til bestyrelsen uden at være digeskatteyder, hvis man har fået en fuldmagt fra en digeskatteyder. Det har man ikke kunnet hidtil. Det har især været et irritationsmoment for ægtepar, hvor kun den ene i parret stod på skødet til ejendommen. Det har typisk været ældre ægtepar, som har købt grund eller hus i området for en 30-40 år siden, hvor det ikke var kutyme også at skrive konen på skødet, når et ægtepar købte hus. Med de nye vedtægter vil manden i sådanne tilfælde kunne sende konen i stedet for selv at møde frem.
Sådan listet op lyder ændringerne ikke at meget, men ikke desto har det taget 4 år at få det på plads.