Her er et udførligt referat af stormødet, som digelaget inviterede til i Væggerløse Hallen lørdag den 27. januar kl. 10 til 12. Du kan også se mødet på Youtube, hvor TV-M, der optog hele mødet, har lagt det op. TV-M står for Multimedieklubben, som på frivillig basis producerer lokal-tv fra Lolland og Falster. Du finder links til deres optagelser nederst i artiklen her.
Mødet kom i stand på opfordring af flere grundejerforeninger, som følte behov for en grundig orientering om de beslutninger, som digelagets bestyrelse har truffet efter stormfloden i oktober. 2023.
Formanden for digelaget, Christian Schou bød præcis kl. 10:00 velkommen til mødet og takkede for det flotte fremmøde.
Christian indledte med at slå fast, at der ikke kan træffes beslutninger på mødet og sagde videre:
”Som vedtægterne er i dag, er det alene bestyrelsen som har kompetencen til at træffe beslutninger på digelagets vegne – herunder sætte gang i sandfodring. Det kan vi principielt gøre, uanset om alle digelagets medlemmer var mødt frem i dag og protesterede.
MEN: Der er heldigvis nye vedtægter på vej. Nye og mere demokratiske vedtægter var faktisk den sag, jeg gik ind i digelaget for at få på plads.
Desværre bestemmer vi ikke selv vores vedtægter. Det gør byrådet ifølge lovgivningen som digelaget er etableret i henhold til.
Vi har været i dialog med kommunen om nye vedtægter de sidste to et halvt år. Nu er et sæt nye vedtægter på plads. Kommunens udvalg for teknik, miljø og klima godkendte dem i sidste uge. Og i næste måned godkender byrådet dem så forhåbentligt.
Så hvis alt går vel, bliver årsmødet til juni en regulær generalforsamling med de muligheder som man kender fra andre foreninger, hvor en generalforsamling kan pålægge bestyrelsen bestemte politikker at arbejde for.
Hvis vedtægterne allerede var trådt i kraft, ja så grundejerforeningerne have forlangt indkaldelse af en ekstraordinær generalforsamling, hvis man havde mobiliseret opbakning fra en tredjedel af medlemmerne.
Men der er vi altså ikke i dag – og vi bliver nødt til at agere efter de vedtægter, vi har.
Så endnu engang: Dette er altså et orienteringsmøde og debatmøde – vi kan ikke lovligt træffe beslutninger på mødet.
Diget er svækket
Jeg vil nu gøre rede for de beslutninger, vi har truffet efter stormfloden – og hvorfor.
Som alle kan se med egne øjne ved færden på diget, blev diget kraftigt svækket ved stormfloden i oktober.
Heldigvis holdt det stand, men mellem 5 og 20 meter af den forreste del af diget, nemlig klitterne, som afrunder fordiget mod stranden, blev spist af havet.
Klitterne står i dag som en åben skrænt langs på stort set hele diget med en højde på mellem halvanden og to meter i højden.
Og hvad så, har jeg hørt nogle sige: Der er jo stadig langt ind til digekronen og det er vel digekronen, som i den sidste ende skal holde havet ude.
Og det er den første misforståelse, jeg gerne vil rette.
Diget består af tre elementer: Digekronen som det bagerste forsvarsværk mod land og som skal være minimum 3.77 meter højt.
Foran har vi en skråning, som skal have et fald i forholdet 1 til 12 mod havet. Det bliver kaldt lidt forskelligt, men fordiget er et passende navn. Det er altså hele det grønne areal foran digekronen.
Fordiget afrundes med klitterne, og som naturen selv har skabt siden diget blevet bygget i 1873-74.
Alle tre dele hænger uløseligt sammen og giver i fællesskab diget sin styrke.
Tilbage i 2013 lavede det tekniske universitet i Braunschweig en styrkevurdering af diget – og deres konklusion var entydig: Uden de naturskabte klitter ville diget ikke være meget værd.
Har vi ikke intakte klitter, skal vejret ikke arte sig særlig voldsomt, før havet vil angribe selve digekronen på de strækninger, hvor fordiget er smallest – og så er der overhængende fare for et digebrud.
Men naturen genskaber klitterne, har jeg også hørt flere sige. Jeg så et indlæg på vores Facebook-side, hvor der blev refereret til en voldsom storm i 2002, som også spiste pænt af klitten. Men det hele kom tilbage af sig selv, hed det i indlægget.
Og det er rigtig nok: Klitterne blev genskabt, men det tog mange år.
Det bringer mig til det næste, jeg finder det vigtigt at sige tydeligt:
Det seneste år har for mig – og for den samlede bestyrelse – vist, at enhver form for vejrstatistik er blevet nulstillet.
At man kalder stormfloden i i oktober, hvor vi havde forhøjet vandstand på omkring 200 centimeter for en 100 års hændelse, gør ikke, at vi tør stole på, at et sådant vejr først viser sig igen om 100 år.
Alene de sidste seks år har vi nu haft fire voldsomme vejrsituationer med markant forhøjet vandstand i vores del af Østersøen og som hver har svækket diget. Bare indenfor de sidste tre uger har vi haft to situationer med forhøjet vandstand på 125 centimeter – og begge gange ville vi have været alvorligt truet, hvis vinden var slået over i øst.
For at sige det lige ud: Diget er i dag markant svagere end for blot 8 år siden.
Gedesby og Elkenøre er de svageste strækninger
Bestyrelsens ansvar er først og fremmest at holde diget sikkert og i bestyrelsen er vi enige om, at vi ikke vil leve op til vores ansvar, hvis vi blot folder vores hænder nu og beder om godt vejr, indtil naturen om ti år har genskabt de mellem 5 og 20 meter af klitterne, som forsvandt i oktober.
Der er især to strækninger – Gedesby og Elkenøre – som vil stå for skud, hvis vi får samme kombination af forhøjet vandstand og kraftig blæst fra øst igen som i oktober. I Gedesby er klitten helt væk mellem Sortevej og Dillet.
Derfor sandfodrede vi i februar 2023.
Men desværre sandfodrede v ikke på så lang en strækning, som vi burde have gjort. Det havde vi ikke penge til på det tidspunkt. Vi valgte derfor de mest sårbare strækninger ud de to steder.
Jeg ved godt, at mange siger sandfodring er at hælde pengene i havet – for ved en kraftig stormflod som i oktober tager havet en del af sandet med sig ud.
Det er rigtigt.
Men da stormen rasede i oktober, var det også tydeligt at se, at på de 800 meter ved Elkenøre og 600 meter ved Gedesby, hvor vi sandfodrede i februar 2023, ville sandsynligheden for et egentlig digebrud have været stor, hvis ikke vi havde sandfodret.
Tirsdagen efter stormfloden beså jeg selv, digelagets opsynsmand Thomas Bo Poulsen to ingeniører fra Kystdirektoratet diget. Vi kørte hele vejen fra Birkemosevej i syd til Havløkke i nord og stoppede for hver 500 meter og foretog, hvad Kystdirektoratets folk kalder en visuel inspektion. De sendte også en drone i luften for at foretage 3D-fotos, der kan bruges til beregning af sandmængden.
Efterfølgende fik vi så et notat fra dem på 3 sider, og hvor konklusionen lyder. Citat:
Konklusionen er, baseret på den tidligere udarbejdet styrkevurdering, at ved hændelser i størrelsesordenen af forhøjet vandstand på +199 cm eller mindre er der ikke problemer med overløb. Selv steder hvor klitten borteroderes er der ikke fare for gennembrud af diget. Men hændelser højere end dette scenarie (altså +1,99 cm) kan være et problem i fht. overløb og digets integritet.
Så altså: De har ikke hejst det røde flag og sagt, at diget bryder sammen i morgen.
Men sammenholdt med, at i bestyrelsen ikke længere tror på, at højvandshændelser på mere end 2 meter kun er noget, som sker hvert hundrede år, har vi derfor udvist, hvad vi selv vil kalde rettidig omhu og trukket beslutning om at gøre noget her og nu.
Jeg tror nemlig ikke, at nogle vil takke os for at IKKE at handle og trække beslutninger i langdrag, hvis vi igen i løbet af 2024 oplever en stormflod som i oktober og får et egentlig digebrud.
Derfor har vi truffet tre beslutninger:
Digelagets tre beslutninger
For det første:
Vi har indkøbt 800 bigbags. Kør selv forbi vores maskinhus ved kanalen på Marielyst Strandvej og se den enorme opmagasinering af bigbags, vi nu har her.
Bigbags er en absolut nødløsning, hvis vejret pludselig viser tænder. De skal placeres de mest udsatte steder på fordiget og vil ikke stoppe bølgerne, hvis de ruller ind. Men de vil tage kraften ud af bølgerne og dermed minimere skaderne af bølgerne.
For det andet:
Vi har beslutte at sandfodre på hele den strækning, vi burde have gjort i februar 2023. Det betyder, at om en måned sandfodre vi hen over 2750 meter fra Havløkke syd på og 2600 meter ved Gedesby.
For det tredje:
Vi har besluttet at få undersøgt, om vi på den lidt længere bane skal have forsynet klitten på enten hele strækningen eller dele af strækningen med en form for hård kystbeskyttelse, der kan holde klitten – og dermed hele digekonstruktionen – intakt og forhindre, at vi måske hvert femte år skal sandfodre.
Hård beskyttelse kan være kampesten, spunsvæg eller noget helt tredje – og som vi forestiller os skal dækkes af sand og marehalm, så det ikke er synligt.
Omkring den forestående sandfodring:
Heldigvis fik vi for nogle år siden en tilladelse fra kommunen til sandfodring, når der opstår behov akut med den betingelse, at sandfodring altid skal foretages om vinteren og være slut senest 30. april.
Derfor kunne vi kort tid efter stormfloden foretage et udbud til tre entreprenører for at få en pris på sandfodring her i begyndelsen af 2024.
Reelt er der to firmaer i Danmark, som råder over de skibe, der skal bruges til sandfodring. Det er Rohde Nielsen, som vi brugte i februar i 2023 og HedeDanmark, det gamle Hedeselskabet.
Der er også andre landentreprenører, som gerne giver tilbud, men som så hyrer et af de to firmaer ind til opgaven på havet med at hente sand og pumpe det ind på stranden.
Vi udbød opgaven til Rohde Nielsen, HedeDanmark og entreprenørselskabet Zøllner – men da fristen for at give tilbud udløb, fik vi kun tilbud hjem fra Rohde Nielsen.
HedeDanmark meldte fra, fordi de ikke havde et skib, de kunne stille til rådighed her i starten af 2024 og Zøllner meldte fra, fordi de håbede at bliver underleverandør til Rohde Nielsen, hvis Rohde Nielsen vandt opgaven.
Vi valgte så at sige ja tak til Rohde Nielsens bud til en pris er 29,7 mio. kr. og som vi ikke har.
Eneste mulighed er derfor at låne pengene og det gør vi hos Lolland Bank, der har givet os et lån med en aktuel rente på 4,1%. Danske Bank, som vi også spurgte, ville have 5,5%. Begge banker forlangte en kommunegaranti for at ville låne os penge og den besluttede byrådet i sidste uge at stille.
Lånet betaler vi tilbage over 10 år og det vil koste omkring 6 mio. kr. i renter.
Digebidraget stiger næste år til 1425 kr.
For at få penge til at betale sætter vi digebidraget op fra næste år fra 535 kr. til 1425 kr. for en almindelig grund med eller uden hus. Nogle få og det er landmænd i området og fx højskolen, hvor jeg arbejder, kommer til at betale noget mere, for bidraget regnes ud efter, hvor mange parter man har i digelaget. En almindelig grund har 380 parter og skal altså betale 3 kr. pr. part plus moms fra 2025. 95% af digelagets indtægter kommer fra almindelige grunde.
Med det forhøjede bidrag kan vi både betale lånet tilbage over 10 år og samtidig opbygge penge i kassen, så vi forhåbentlig ikke skal ud og låne penge, hvis vi næste gang skal sandfodre. Eller hvis vi skal bruge penge på at sikre diget yderligere med fx en form for hård kystbeskyttelse, som er det tredje initiativ, vi har taget.
Vi har aftalt med ingeniørfirmaet Cowi – og som har været digelagets rådgiver omkring kystsikring siden 2017 – at de til en start indkalder 5 kysteksperter for at opliste potentielle løsningsmuligheder for hård kystbeskyttelse.
Når vi har denne liste, sætter vi gang i en proces med bred debat blandt alle interesserede om, hvilken vej vi skal gå og de undersøgelser der skal til for at afklare, om vi har behov for hård kystbeskyttelse eller om vi skal forlade os regelmæssige sandfodringer for at holde diget sikkert.
Kritik fra grundejerforeninger
Alt det her fortalte jeg også til en række formænd og andre repræsentanter for flere af grundejerforeningerne i området kort før jul. Efterfølgende har grundejerforeningerne sendt mig en liste over, hvad de finder forkert ved vores beslutninger.
Punkt 1, siger de, skal vi udarbejde en helhedsplan på kort og lang sigt.
Det er sådan set, vi har gjort. På kort sigt får vi sandfodret for at sikre os mod voldsomt vejr i den nærmeste fremtid. På længere sigt er planen at undersøge, om vi har behov for hård kystbeskyttelse og i givet fald i hvilken.
Punkt 2 ønsker de, at vi skal revurdere finansieringsmodellen med undersøgelse af mulige bidrag fra Guldborgsund Kommune og statslige midler.
Det har vi også gjort. Kommunen har ingen penge og de statslige midler, som regeringen bryster sig, forslår som en skrædder i helvede til de behov, som er opstået mange efter stormfloden – og sandsynligvis kommer de penge kun til at gå til kommunerne. Udmøntningen af puljen er ikke på plads endnu.
Punkt 3 vil de have, at vi udfordrer tilbudsgiver på pris og løsning for sandfodring. Det mener vi også at have gjort ved at lave et udbud. Rohde Nielsen var ikke bekendt med, at de var de eneste som bød – faktisk troede de, at de var i hård konkurrence med HedeDanmark og set med vores øjne har de givet os et særdeles favorabelt bud. At vi så skulle komme til dem bagefter og sige, at det må I kunne gøre billigere, er for mig en useriøs form for aftaleindgåelse, som jeg ikke vil deltage i.
Punkt 4 vil de have, at vi skal indhente yderligere rådgivning (ud over Cowi og Kystdirektoratet) f.eks. fra Holland. Og hollandske erfaringer skal vi klart have set på i forbindelse med undersøgelsen af om vi skal have hård kystbeskyttelse, men det giver ingen mening her og nu at inddrage hollandske erfaringer i forhold den sandfodring, vi skal lave.
Punkt 5 vil de have, at vi indhente bistand til projektstyring for sandfordring, leverance- og kvalitetsstyring.
Det har vi bevidst valgt ikke at gøre. Det vil blot fordyre hele projektet og efter vores erfaringer med Rohde Nielsen ved sandfodringen sidste år, ser vi ikke behov for det for at have en kostbar konsulent med på sidelinjen.
Punkt 6 ville de have, at vi skulle få kommunen til at udsende en besked via e-boks til alle digeskatteydere om dette møde.
Det må jeg blankt indrømme, at vi ikke har gjort. Mødet er blevet til med en måneds varsel og da kommunen sjældent rider samme dag som de sadler hesten, har vi ikke ville bruge kræfter på en proces, som jeg er helt sikker på ville have været tung og besværlig. Desuden lovede grundejerforeningerne, da de bad om mødet, at kommunikere det ud til alle deres medlemmer og vi har selv gjort reklame for det alle de steder, vi har mulighed for det. Fremmødet her i dag viser da også, at budskabet om mødet er nået frem til rigtig mange.
Punkt 7 ønskede grundejerforeningerne at sikre sig kontinuitet i arbejdet i bestyrelsen, når jeg forlader formandsposten til sommer. Jeg træder nemlig ud af bestyrelsen til årsmødet, da jeg er i færd med at flytte fra Marielyst og til Nykøbing. Men Mogens Mika, som i dag er næstformand og fuldt med i arbejdet, har erklæret sig villig til at påtage sig formandsposten til sommer, så jeg er helt tryg ved, at kontinuiteten i arbejdet fastholdes.
Vivian Jensen fra Gedesby Østre Strand Grundejerforening har tillige sendt mig en lang liste af spørgsmål, som hun ville have svar på her på mødet i dag. Men kun et er relevant for det, vi snakker om i dag. Alle de øvrige spørgsmål handler om digelaget skal være medarrangør af Sankt Hans Fejringen hvert år, om tømning af affald, vedligeholdelse af hegn og en række andre ting, hvor man finde svar på digelagets hjemmeside eller møde frem til det ordinære årsmøde og stille.
Men der er et enkelt relevant spørgsmål og det er, om digelaget vil arbejde på at få kommune og stat til at bidrage med støtte til vores kystsikring?
Jeg var inde på for et øjeblik siden – og ja, det vil vi meget gerne arbejde for.
Men vi har også en realistisk tilgang til virkeligheden – og den er, at vores kommune p.t. ikke har penge til at give et substantielt tilskud til kystsikring, og når det gælder de statslige midler er udmøntningen endnu ikke på plads og lur mig, om ikke pengene bliver øremærket til kommuner og ikke til digelag, når retningslinjerne for at få del i dem bliver fastlagt.
Det er også derfor, at vi har sagt: Vi tør ikke vente på, at kommune og stat kommer til lommerne og i mellemtiden bare sidde med foldede hænder og bede til Vorherre om godt vejr, så havet ikke udfordrer os.
Vi har valgt at handle
Vi har valgt at handle. Nogle mener det er i panik, det føler vi bestemt ikke. Vi føler selv, at det er rettidig omhu, som AP Møller kaldte det at handle i tide.
Men det står enhver frit for at kritisere og debattere vores beslutninger og hvis man synes vi er helt galt afmarcheret, ja så vil jeg bestemt opfordre til, at man til årsmødet til sommer stiller op til bestyrelsen. Hvis de nye vedtægter er kommet på plads, ja så er hele bestyrelsen på valg, så der bliver rig mulighed for at komme med i bestyrelsen og give sit tætte bidrag til den videre proces med at undersøge, om vi skal forsyne diget med hård kystbeskyttelse.
Jeg vil slutte med to pointer, som er gået op for mig i de snart 4 år, jeg har været med i bestyrelsen.
Den første pointe er, at virkeligheden langs kysten er uforudsigelig. Her er ingen garantier for noget som helst. Det gælder naturligvis vejret, men det gælder også de løsninger, man kan komme op med på fx den situation, vi står i nu. Alting langs kysten er under evig forandring. Sandet flyver og strømmer sine egne veje. Store kampesten kan man ikke engang være sikker på bliver liggende, det så vi nede ved Gedser i oktober.
Den anden pointe er, at rigtig mange mennesker har et stort engagement i kystsikring, ja nærmest et passioneret forhold til, hvad der skal gøres. Så jeg hører hele tiden allehånde gode, kreative ideer til, hvad man skal gøre, ofte med udgangspunkt i, hvad man har set andre gøre langs andre kyster. Det er ideer fra parallelle høfter til pileflet og strandskrabning og mange andre fine ideer. Men der er meget få kyststrækninger, der ligner hinanden og ideer, som virker et sted, kan ikke bare overføres til andre steder.
Hvis man tager ansvaret på sig – som jeg mener vi gør i digelaget bestyrelse – ja så er man i den sidste ende overladt til at forlade sig på sin egen sunde fornuft veje. Man får fx ingen eksperter til at lægge hovedet på blokken og garantere, at hvad de foreslår holder til evig tid. For det er der intet som gør langs kysten.
Tak for ordet.”
Kommentarer, spørgsmål og svar
Efter Christians orientering var der et kvarters pause og herefter var ordet frit for spørgsmål og kommentarer. Med til spørgeseancen havde digelaget inviteret Jens Bundesen, ingeniør med speciale i kystsikring hos ingeniørfirmaet Cowi.
Desværre var ikke alle lige gode til at præsentere sig selv, da de fik ordet, så blandt spørgerne er nogle, der kun optræder med fornavn.
Bent Lerager:
Bent Lerager var tilfreds med den tekniske gennemgang.
Bent Lerager foreslog en differentieret betaling af den varslede bidragsforhøjelse, således at de grundejere, der havde mulighed for det, kunne indbetale et større beløb, fx kr. 3.750 på en gang, og derefter et mindre beløb fremadrettet. Fordelen ville være, at det lån, der optages til udførelse af den kommende sandfodring kunne afdrages hurtigere og renteudgifterne dermed reduceres.
Svar:
Christian redegjorde for opkrævningsmetoden for digebidraget, som jo opkræves af kommunen og overføres til digelaget. For det første kræver ændringer i det beløb, der opkræves, langt varsel og dernæst vil en individuel opkrævning være en så stor og tung administrativ udfordring for kommunen, at det ikke er en reel mulighed.
Bestyrelsen havde i sin beslutning også lagt vægt på, at stigningen (fra 535 kr. om året til 1.425 kr. om året) skulle kunne honoreres af alle bidragsydere.
Bestyrelsen forventer, at forhøjelsen kan fordeles med ½-delen til afdrag på lånet og ½-delen til opsparing.
Preben Christensen – Grundejerforeningen Sildestrup Strand:
Preben Christensen var glad for den opdatering, der havde fundet sted under stormen i oktober 2023.
Preben Christensen fremførte, at der ved den kommende sandfordring bør tages hensyn til såvel klima som (hav)miljø, ligesom havbunden ved opsugningsstederne ikke må lide overlast.
Svar:
Christian forklarede, at sandet til den kommende sandfodring tages fra to forskellige områder, nemlig ¼-del omkring 20-25 km syd for Gedser, medens resten hentes i Faxe Bugt.
Det er Miljøstyrelsen, der udpeger indvindingsområderne, og også dertil at behovet for sandet meldes ind.
Jens Bundesen, Cowi kunne supplere med at orientere om, at Miljøstyrelsen ved sin udpegning af indvindingsområder laver screeninger, der viser opsugningens indflydelse på indvindingsområdet.
Fra firmaet Rohde Nielsen A/S, der skal udføre sandfordringen, vil der blive indhentet koordinater på, hvor sandet suges op, og disse vil blive lagt op på hjemmesiden.
Annie Jeppesen – Grundejerforeningen Sildestrup Strand:
Annie Jeppesen spurgte til muligheden for, at det sand, der fra sandfordringen i 2023, er skyllet omkring 70 m ud i havet igen, skubbes op til klitten.
Svar:
Christian forklarede, at sandet, der er skyllet ud, tager kraften ud af bølgerne ved hårdt vejr.
Ved Solrød Strand er der foretaget strandskrabning, og digeopsynsmanden, Thomas Bo Poulsen, har besigtiget dette arbejde. Forholdene på Falsters østkyst kan dog ikke sammenlignes med stranden i Solrød, og metoden er derfor ikke en mulighed hos os. Hertil kommer, at der heller ikke vil kunne opnås tilladelse til standskrabning fra Kystdirektoratet.
Jørgen, Gedesby:
Jørgen spurgte, hvad er et dige egentlig, hvordan fungerer diget, hvordan er det bygget op, og hvorledes vurderes styrken?
Svar:
Jens Bundesen fortalte, at der ved digets etablering ikke var nogen forklit; den har naturen skabt over mange år. Bølgerne glider af på klitten, og forhindres dermed i at nå selv diget.
Diget er primært opbygget af sand med et græslag på toppen, hvilket giver en vis robusthed.
Det falsterske dige består, udover selve digekronen, af et fordige og en sandklit – en buffer, således at vi faktisk har to slags beskyttelse foran digekronen.
I hårdt vejr er det stormlængden, der er afgørende for skaderne. I oktober 2023 stod stormen på i knapt et døgn.
Ved en vandstigning på 1,35 m og med en vindhastighed på 14 sekundmeter fra øst, bliver klitterne ramt af bølger og som vil tage cirka 1 meter af klitten i timen.
Claus Folmann:
Claus Folmann takkede for et flot indlæg og et godt arbejde.
Claus Folmann mente, at tiden er løbet fra stormflodsberedskabet, og opfordrede bestyrelsen til at få såvel kommunen som politikerne i tale for en fornyelse samt for at opnå midler til fremtidig stormflodssikring.
Svar:
Christian oplyste, at bestyrelsen mødes med Guldborgsund Kommune, den 29. januar 2024, hvor emnet drøftes, og hvor der søges indsigt i, hvorledes nogle af de statslige midler vil kunne allokeres til os.
Christian kunne fortælle, at der er stiftet en forening for digelag i Danmark, bl.a. med det formål at kunne lægge større pres på offentlige myndigheder. Bestyrelsens næstformand, Mogens Mika er indvalgt i landsforeningens bestyrelse.
Knud Heller:
Knud Heller opfordrede til en større grad af samarbejde i eksisterende digelag + med andre interessenter og konstaterede, at han netop havde modtaget den orientering, han efterspurgte.
Lars, Gedesby:
Lars spurgte til bestyrelsens tanker omkring hård kystsikring, og om muligt prisen herpå.
Lars spurgte også, om stenrevler indgår i overvejelserne?
Svar:
Christian fortalte, at COWI er bedt om at komme med et oplæg om mulighederne (bølgebrydere, skråningsbeskyttelse i klitten, stenvolde op ad klitten, spunsvægge mm).
Jens Bundesen forklarede, at bølgerne leder efter sand. Ved hård kystbeskyttelse i havet kan en bivirkning være, at der bliver dybere på havsiden af sikringen, hvilket igen er ensbetydende med større bølger ved stormvejr.
Beregnet for år tilbage var omkostningerne ved etablering af eksempelvis bølgebrydere anslået til mellem 120 og 200 mio. kr.
Christian supplerede med at fortælle, at digelaget har omkring 8000 bidragsydere at fordele udgifterne imellem og at det store antal gør, at regningen for yderligere kystbeskyttelse vil være til at håndtere for langt de fleste. Men han understregede også, at der ingen tvivl er om, at ”forsikringen” mod havets indtrængen og de store regnmængder bliver dyrere for alle over de kommende år.
Svend Aage, Laksenborg:
Svend Aage udtrykte tryghed ved bestyrelsens handlinger.
Svend Aage undrede sig over, hvorfor der ikke indhentes et tilbud på forstærkning af det reelle dige og fordiget?
Svar:
Jens Bundesen forklarede, at det er en teoretisk mulighed at lægge en skal af ler på toppen af diget, men at lerdækket vil skulle videreføres helt ned til klitten, og at dette arbejde vil blive så omfattende, at det i praksis ikke kan lade sige gøre. Højden på diget skal ses i forhold til risikoen for en reel oversvømmelse.
Christian tilføjede, at det ikke er højden på diget, der er udfordringen, men derimod erosion af den nederste del af klitten.
Lennart Dahlrot, Elkenøre Strand:
Lennart Dahlrot spurgte, om det ikke var muligt at hente sand til sandfodringen ved Femern-byggeriet, hvor der i forvejen fjernes store mængder sand?
Svar:
Christian svarede, at bestyrelsen ikke har overvejet muligheden i denne omgang.
Ved sandfodringen i 2023 blev denne løsning undersøgt, og det er en meget tung proces.
For det første skal sandet være af en særlig beskaffenhed, og for det andet ville det tage umanerlig lang tid at få en tilladelse til at anvende genindvundet sand, så derfor er det ikke operationelt og håndterbart til den sandfordring, som er umiddelbart forestående, og derfor må vi arbejde med det, der er.
Christine Lorentzen, Bøtø:
Christine Lorentzen manede til besindighed med hensyn til de materialer, der eventuelt måtte blive tilført diget. Hun er bekymret for at tilførsel af andre materialer kan ødelægge den natur, som digekonstruktionen også er.
Christian udtrykte sin enighed i denne betragtning og tilføjede, at sandet ved sandfodringen forbliver på stranden.
Redaktionel tilføjelse: Digelaget har i år i samarbejde med Guldborgsund udarbejdet en plejeplan for diget, som skal være med til at fremme biodiversiteten i området.
Kim Balstrøm, Sildestrup/Elkenøre:
Kim takkede bestyrelsen for et stort arbejde og for de initiativer, der tages. Kim rettede også en tak til Guldborgsund Kommune for medvirken til, og hjælp til at få gennemført diverse arbejder.
Kim spurgte om gamle høfder indgår i planerne for beskyttelse af diget?
Svar:
Christian svarede, at såvel positive som negative påvirkninger ved resterne af gamle høfder indgår i vurderingen af, hvorvidt disse kan indgå i den fremtidige kystsikring.
Henning:
Henning gjorde opmærksom på koten ved Bøtø samt vandet vestfra og det faktum, at Marrebæk-kanalen, der afvander området, munder ud i Guldborgsund.
Svar:
Jens Bundesen sagde, at der er en reel risiko for oversvømmelse fra Guldborgsund. Det er kommunens opgave at være opmærksom på den potentielle udfordring.
Christian svarede, at digelaget er klar over udfordringen, som der nok skal kigges seriøst på. Afvandingen ligger ikke i digelagets regi, men han vil tage spørgsmålet med til dialogmødet med kommunen den 29. januar 2024.
Flemming Mikkelsen, formand for Marielyst Grundejerforening:
Flemming Mikkelsen spurgte, om der alene satses på sandfodring eller der er mere langsigtede planer?
Svar:
Christian svarede, at digelaget jo nødig vil stå i den situation, at der skal sandfodres hvert 5. år, og derfor er COWI bedt om at komme med et oplæg til mulighederne for en eller anden form for hård kystbeskyttelse.
Carsten Bach Petersen – Irisvej, havde fremsendt et spørgsmål skriftligt om, hvad digelaget forventer at gøre mellem de to områder der sandfodres, særligt omkring Kjørups kro og stranden for enden af Bøtø Møllevej.
Svar:
På den korte bane er der ikke planer om at gøre noget på denne strækning, men vi sætter gang i en proces der skal afdække mulighederne for en langsigtet permanent kystsikring af hele strækningen. Til foråret rydder vi op i de tilbageværende træer, buske og flodskarn på stranden.
Kasserer Cyrild Jørgensen afsluttede mødet med at takke fordi så mange med interesse for diget var mødt op til mødet.
Det var Cyrilds opfattelse, at de tilstedeværende har den fornødne forståelse for stigningen i bidraget fra 60 øre pr. til 3 kroner næste år. Plus moms. En grund med eller uden hus har 380 parter i digelaget.
Overordnet set anslåes en form for hård kystbeskyttelse at beløbe sig til mellem 7 og 9.000 kr. + moms pr. løbende meter, så alt andet lige vil det fordre rigtig mange midler at få lavet en eller anden form for hård kystsikring.
Video fra mødet
Herunder kan du se TV-M’s optagelser fra mødet.
Optagelserne er delt i to: Første udsendelse rummer Christians orientering og i den anden udsendelse er spørgsmål og svar på stormødet.
Vær opmærksom på, at optagelserne fra mødet IKKE starter først i hver udsendelse, så du skal spole lidt ind i hver udsendelse for at se det fulde materiale.