På torsdag har vi bestyrelsesmøde i digelaget og skal træffe beslutning om, hvilke foranstaltninger vi skal sætte i værk for at sikre diget 100% efter, at stormfloden spiste pænt af klitten.
Vi har fået tilbud hjem på sandfordring til udførelse i marts/april 2024 over en strækning på ca. 2,5 kilometer ved henholdsvis Elkenøre og Gedesby, og som er de to strækninger, der er mest udfordret hos os efter stormfloden. Vi har også sikret os kommunens tilladelse til at udføre sandfodringen.
I går fredag modtog vi Kystdirektoratets vurdering af digesikkerheden hos os efter stormfloden.
Direktoratet bekræfter heldigvis, at ”diget fortsat har en tilstrækkelig styrke til resten af vinteren og eventuelle højvangshændelser”.
Men direktoratet bekræfter også, at vi er udfordrede ved Elkenøre og ikke mindst Gedesby, hvor der mangler cirka 10 kubikmeter sand pr. løbende meter i tværsnittene.
Du finder Kystdirektoratets vurdering her:
https://www.detfalsterskedigelag.dk/wp-content/uploads/2023/11/Udtalelse_Tilstand_FalsterskeDige.pdf
Sandfodring eller strandskrabning?
Et alternativ til sandfodring kunne være såkaldt strandskrabning. Og nej, dette er ikke vores strand på Østfalster, men Solrød strand.
Her har de af Kystdirektoratet fået lov at lave strandskrabning. Som navnet antyder handler det om at skrabe sand fra vandkanten og længere ind på stranden. Det sker med hjælp af en bulldozer. Sandet skrabes fra et niveau højere end højeste daglig vandlinje, som måles ud fra en tidevandstabel.
Tilladelsen til strandskrabning ved Solrød er givet, fordi stranden her er blevet seriøst udfordret af stormfloden 20. oktober. Bliver de ramt af en ny stormflod i nærmeste fremtid er der alvorlig risiko for overløb ind i baglandet.
Vores dige er også blevet udfordret, men ikke på samme vis. Hos os spiste stormfloden mellem 10 og 20 meter af klitten.
Vores opsynsmand, Thomas beså arbejdet ved Solrød forleden dag for at undersøge, om strandskrabning ville kunne bruges hos os.
Men metoden er ikke brugbar langs vores kyst.
For det første er der væsentligt mere lavvandet ved Solrød end hos os – det betyder, at der aldrig opstår bølger dér på samme niveau som hos os.
For det andet tilfører strandskrabning ikke mere sand, medmindre det som i Solrød kombineres med tilkørsel af lastbiler med det ene tonstunge lag sand efter det andet, hentet ved Køge Havn.
Og for det tredje skal der blot et mindre højvande til, før bølgerne når frem til det opskubbede sand og henter det med ud igen.
Vores kyst er også betydelig højere end kysten ved Solrød, hvad vi skal være glade for. Det betyder nemlig, at den høje, brede strand er det første bolværk mod bølger, og i de fleste situationer kan holde bølgerne væk fra at nå ind og spise af klitkanten – men altså ikke når vejret er så voldsomt som vi oplevede det fredag 20. oktober.
Strandskrabning koster i øvrigt det samme pr. kubikmeter sand som sandfodring – og som er den mulighed, vi overvejer at sætte i værk først i det nye år.
Vi har spurgt Kystdirektoratet om strandskrabning er en mulighed for os – og de bekræfter, at det ikke kan bruges her. Kystdirektoratet skriver:
Da strandskrabning ikke tilføjer sediment til ”sedimentcellen”, er det blot tale om en omfordeling af sandet. En del af det eroderede sand tjener til formål ude i vandet ved at hæve stranden og bryde bølgerne.