Før sommerferien sendte Guldborgsund kommune sit projektforslag til digelaget om, hvordan man påtænker at renovere 1. etape af digekronen. 1. etape strækker sig fra Sortevej til Birkemosevej ved og syd for Gedesby Strand.
Digelaget har på sit bestyrelsesmøde mandag 9. den august behandlet kommunens projektforslag og sagt god for det uden indvendinger.
Projektforslaget er grundigt og gennemarbejdet og beskriver detaljeret, hvordan digekronens overflade af ler bliver skrællet af og erstattet af et 14 centimeter tykt lag såkaldt slotsgrus. Slotsgrus er et prima grusmateriale med ler i, og som i dag anvendes til stier og pladser mange steder i Danmark.
Overfladen bliver hård og fast og god til at aflede vand, og samtidig sikrer brugen af slotsgrus, at der ikke er risiko for at større sten fra underliggende gruslag bliver blandet op i overfladen.
Digelagets bestyrelse kan kun et væsentligt budskab til kommunen lige nu om projektforslaget og det er: Sæt i gang!