Åbent brev til Miljøminister Lea Wermelin
Kære Lea Wermelin
Vandstandsstigninger, faren for oversvømmelser og bestræbelser for at imødegå tab af menneskeliv og
store materielle værdier fylder voldsomt i millioner af menneskers hverdag. Bekymring ved Klimatopmødet
i FN (23.9.), bekymring bag KL´s krav til regeringen om et tocifret mia-beløb til kystsikring (7.10.) og
bekymring ved Klimatopmødet i København (9.-12.10.)
I Guldborgsund Kommunes Byråd har bekymringen i en årrække gået på, om man dog ikke kunne få indfør
cykling på Det Falsterske Dige. Det er lykkedes med opbakning i nogle afgørelser fra Miljø- og
Fødevareklagenævnet. Man har lagt naturbeskyttelseslovens bestemmelser henover digelagets arealer som
et kalkérpapir og dermed desavoueret kystbeskyttelsesloven. Tilbage står vi – digelagets bestyrelse – og
kan enten sige ”Javel!” eller indbringe sagen for retten.
Vi har brug for din hjælp: Vi beder dig og dit ministerium udfærdige regler, der begrænser færdslen på
kystbeskyttelsesanlæg, der ikke som udgangspunkt er opført som egnede til langsgående færdsel,
herunder cykling. Adgangen til stranden/kysten skal selvfølgelig opretholdes.
Herved kunne man også undgå den præcedensvirkning, Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser vil få
for de næsten 900 km digeanlæg i Danmark, hvor cykling p.t. er forbudt.
Bestyrelsen for Det Falsterske Digelag, hvor jeg er formand, er sat til at varetage kystbeskyttelsen for mere
end 8000 digeskatydere her på Falster. Imidlertid befinder vi os i en absurd situation – en form for
lovgivningsmæssig Ebberød Bank.
Diget er privat ejendom – ejet af digeskatyderne i Det Falsterske Digelag. Det er alene digelagets
medlemmer, der betaler for vedligeholdelsen af diget. Gennem en længere årrække har
beliggenhedskommunen, Guldborgsund Kommune, arbejdet på at indføre cykling på digekronen – mod
vores vilje. Begrundelsen: ”Det kan man på Det Lollandske Dige”, men Det Lollandske Dige er bygget til
færdsel på digekronen i modsætning til Det Falsterske Dige. Ved udarbejdelse af ny vedtægt i 2012 indførte
kommunen bl.a. en passus om forhold i forbindelse med cykling på diget. Den ny vedtægt blev påklaget til
Miljø- og Fødevareklagenævnet, der i sin afgørelse af 22. maj 2017 fjernede den pågældende passus, fordi
cykling ikke kunne indføres i henhold til kystbeskyttelseslovens bestemmelser.
Nå – hvad gør man så? Ja, i henhold til kystbeskyttelsesloven udfærdiger kommunen et reglement for
offentlighedens adgang til digelagets arealer i dialog med digelagets bestyrelse. Dialogen bestod i et møde
af en times varighed, hvor Guldborgsund Kommunes repræsentanter gjorde klart, at man ville arbejde for
cykling på digekronen. På trods af vores protester udarbejdede kommunen et reglement, hvor cykling –
som hidtil havde været forbudt – blev undtaget fra forbuddet. Herudover indførte kommunen en passus
om, at digelagets arealer er omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser, eftersom de ligger i det
åbne land. Og da digekronen bliver slidt af gående (og hidtidigt ulovligt cyklende) var det kommunens
vurdering, at man her havde at gøre – ikke med en digekrone – men: hokus-pokus – med en vej/sti , og en
sådan må man gerne cykle på.
Endnu en klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet gav os ikke medhold. Kommunen havde ret – men ikke
pligt – til at regulere færdslen på diget, og derfor kunne man fjerne forbuddet mod cykling. Men det blev
bemærket, at kommunen jo ikke havde tilladt cykling, så derfor kunne nævnet jo ikke tage stilling til dette.
Og så kommer vi til baggrunden for at henvende os til dig:
I ovenfor nævnte afgørelse henviser Miljø- og Fødevareklagenævnet til kystbeskyttelseslovens § 19 g, der
lyder: ”Miljø- og Fødevareministeren kan i kystbeskyttelsesøjemed udfærdige regler om begrænsning i
færdsel og brug af forstranden, strandbredder og kystbeskyttelsesanlæg.”…
Nævnet fortsætter:
”Miljø- og Fødevareministeren har ikke udnyttet bemyndigelsen i stk. 1 til at fastsætte regler. Det følger af
forarbejderne til § 19 g, stk. 2 at bestemmelserne kan bruges til begrænsning af færdslen, bl.a. for at undgå
nedslidning af græsvækst på et dige, men ikke til en udvidelse af færdslen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderer, at naturbeskyttelseslovens bestemmelser om offentlighedens
adgang til stier i det åbne land finder anvendelse med mindre det er bestemt, at de ikke skal finde
anvendelse. Da der i kystbeskyttelsesloven ikke er fastsat regler om, at naturbeskyttelseslovens
bestemmelser om offentlighedens adgang ikke skal finde anvendelse ved anlæg, der er omfattet af
kystbeskyttelsesloven, er det nævnets vurdering, at naturbeskyttelsesloven regulerer offentlighedens
adgang på Det Falsterske Dige, såfremt diget i øvrigt opfylder betingelserne i naturbeskyttelsesloven.”
Altså: Bestemmelser i en lov medfører en vedtægt, der medfører et reglement, der undsiger lovens
bestemmelser. Juridiske spidsfindigheder, magtfordrejning og/eller berøringsangst?
Desværre findes der ikke en interesseorganisation for digelag i Danmark og derfor er der ingen, som
varetager digelags politiske interesser over for kommuner og staten, og digelag har heller ingen
repræsentanter i nationale råd.
Så derfor: Hjælp os med at beskytte vores dige mod en kommune, som ikke tager klimaændringerne
alvorligt!!
Venlig hilsen
Søren Bjerregaard
Formand, Det Falsterske Digelag
PS! Miljøklagenævnets afgørelse af 22. maj 2017 har sagsnr. NMK-450-00001, nævnets afgørelse af 9. juli
2018 har sagsnr. NMK-450-00079 og NMK-450-00081 og nævnets afgørelse af 14. august 2019 har sagsnr.
19/00419