Velkommen til

Det Falsterske Digelag

Nyheder

Aktuel information

Der må først etableres Sankt Hans Bål en uge før Sankt Hans af hensyn til fugle og dyr. Desuden er stranden ikke til opmagasinering af grenaffald.

Digelagets reglement giver bådejere mulighed for at have en båd liggende på stranden i sommer-perioden. Imidlertid skal bådene af hensyn til digets sikkerhed bringes inden for diget inden 1. no-vember. Der vil derfor i løbet af efteråret blive klæbet en seddel på både, der henligger på stranden, med oplysning om, at de vil blive fjernet og opbevaret for ejerens regning, hvis ejeren ikke fjerner båden inden 1. november.

Bestyrelsen har vedtaget, at gamle pæle til både eller lignende fjernes, hvis de ikke er i brug. Er de i brug, forsynes de med en seddel om at de fjernes. Som noget nyt er der fremstillet nogle ”forankringsklodser” – bildæk med indstøbt cement – som kan lejes for en sæson ad gangen. 

Bestyrelsen har i samråd med Kystdirektoratet vedtaget, at digelagets bænke – af hensyn til digets vedligeholdelse og af sikkerhedsmæssige grunde – opstilles på strandsiden, og at private bænke er uønskede.

I forbindelse med digesynet i efteråret 2006 fjernedes en privat bænk med fliseanlæg som stod på landsiden af diget. Bænken var fastgjort i diget med en lænke. Ejeren forlangte fliseanlægget retab-leret og bænken genopstillet. Da digelaget ikke efterkom kravet, lagde ejeren sag an mod digelaget.

Ejer vandt alderstidshævd på at have bænken stående i sommermånederne. Fliseanlægget skulle ikke retableres, da det ansås for at være i strid med reglementet for diget. (Dommen blev afsagt den 11. november 2008).

Bestyrelsen har efterfølgende vedtaget at registrere alle private bænke på digelagets areal. I den forbindelse er der givet en livstidstilladelse til opstilling af bænk på diget ved Sildestrup.

Endvidere er private borde/bænke på forstrandsområdet blevet registreret, fotograferet og forsynet med en mærkat om, at de fremover betragtes som digelagets ejendom, medmindre ejeren henvender sig med henblik på en eventuel aftale/tilladelse. Nogle få har henvendt sig. På de øvrige registrerede 

bænke blev der sat nye skilte op med oplysning om at digelaget overtager dem, og at de udskiftes i takt med at de nedslides.

Bestyrelsen er generelt opmærksom på forhold, der kan ændre digets og forstrandsklittens tilstand i negativ retning. Udover bænke kan nævnes fx både, pæle, beplantning, rydning, opgravning, ridning og brug af køretøjer.

Digelagets medarbejdere har i forbindelse med digets vedligeholdelse behov for at kunne færdes på katastrofevejen langs diget med redskaber, maskiner og køretøjer. Desuden skal beredskabskøretø-

jer kunne komme frem på katastrofevejen i katastrofesituationer.

Grundejere langs katastrofevejen skal derfor være opmærksomme på at de i medfør af hegnsloven er forpligtede til at holde deres hegn langs katastrofevejen studsede, således at bevoksningen ikke er til ulempe for færdslen eller hindrer udsynet for vejfarende.

Om digelaget

Den 13. november 1872 hærgede en stormflod det meste af Sydfalster og store dele af det sydlige Lolland med store tab af menneskeliv og materielle værdier til følge. Rigsdagen vedtog derfor i maj 1873 en lov om opførelse af diger på Falster og Lolland til beskyttelse mod oversvømmelser fra havet. Opførelsen af Det falsterske Dige blev betalt af staten med 40%, af amtet med 24% og af ejerne af de ejendomme, der blev beskyttet mod oversvømmelse fra havet, med 36%.

Opførelsen af Det falsterske Dige blev påbegyndt i efteråret 1873 og afsluttet i 1875.